DET DER VIRKER

Anmeldelse af måltidskasser: Aarstiderne vs Skagenfood

Hovedretter, Sundhed | 29. april 2016 | Af

Jeg kan egentlig godt lide at lave mad og selv finde på, hvad min familie og jeg skal spise. Men jeg løber også tør for overskud og idéer. Og så er måltidskasser en genial løsning. Alt, hvad man skal bruge leveret lige til døren. Og sundt og økologisk, tilmed.

Ja, tak.

Men hvad skal man så vælge?

Nu har jeg prøvet de to store spillere på det danske marked – Aarstiderne og Skagenfood – så jeg vil selvfølgelig gerne dele min oplevelse og erfaring. Husk, at det er min helt subjektive mening.

Aarstiderne

Jeg abonnerede tidligere på Aarstidernes grøntkasse, men sagde den op. Ikke fordi indholdet ikke var af god kvalitet – for det var det. Men fordi op til 80% af indholdet var importeret fra udlandet. Ofte Sydamerika. Og det er altså ikke særlig bæredygtigt og spis-efter-årstiderne-agtigt.

Men jeg kendte flere, der var glade for måltidskasserne, så de skulle have et skud.

Leveringen fungerede perfekt, og indholdet var også af fin kvalitet.

Men.

Der var tre problemer. To store og et mindre.

  1. Der var alt for lidt mad
  2. Der var ALT for få grøntsager
  3. Man kunne ikke undgå svinekød, med mindre man valgte vegetarkassen

Eksempel på et måltid til fire personer (se opskrift):

300 gram fiskefars til frikadeller – slet ikke nok til os

1 kg kartofler (rigeligt)

8 radisser

Blomsterkarse

2 bægre yoghurt naturel
f97406894d974d128a4017e89c6f76ca

Undskyld mig, men hvor er grøntsagerne? Det var jo ikke meningen, jeg selv skulle købe ind ved siden af.

Med i samme kasse var et måltid i samme størrelse bare med svinekoteletter. Og ingen af os bryder os om svinekød. Jeg tjekkede derfor indholdet i den kommende ugers kasser, og hver uge var der svinekød i mindst et af måltiderne.

Det er ikke alle kasser, man kan få til fire personer, og ingen af kasserne fås til fem eller flere. Desuden er det ærgerligt, at man mindst skal have til 3 måltider om ugen. Jeg ville hellere nøjes med et eller to og klare resten selv.

Derfor opsagde jeg abonnementet allerede der.

Jeg kender som sagt flere, der er glade for Aarstidernes kasser, men de var helt klart ikke for mig. 

 

Skagenfood

Jeg elsker fisk, og jeg vil helt vildt gerne lære mine børn at spise flere slags fisk. Og her er Skagenfood et oplagt valg.

Første kasse kom i sidste uge og indeholdt alt til to måltider til fire personer.

Eksempel på et måltid til fire personer (se opskrift):

8 rødfisk med rub

500 gram Gnocci

1 stort broccoli

Pecorino romano

Skærmbillede 2016-04-29 kl. 12.10.01

Vi var fem, der spiste – og der var nok til en frokost til to næste dag. Der var masser af mad, og det smagte skønt! Og så var det fantastisk at få noget helt andet, end det vi plejer. Eneste anke var, at de der gnocci’er jo er fyldte med hvedemel. Vi havde foretrukket nye kartofler. Men som sagt – det smagte skønt.

Det andet måltid var kulmule med aspargesrisotto og ruccolasalat. Igen superlækkert og rigeligt. Jeg havde dog foretrukket brune ris, perlespelt eller quinoa i stedet for de kridhvide risottoris.

Med andre ord: Skagen vinder stort over Aarstiderne men kan med fordel nedtone de hvide kulhydrater, så vil jeg være helt lykkelig.

fw

Nå, men så er det jo weekend! Og en fragtfri en af slagsen inde i DET DER VIRKER-shoppen. Husk, at det er Mors Dag næste søndag, så nu er et genialt tidspunkt at slå til på. Måske er din mor til lækre cremer. Eller en cool Retap-flaske. Eller en af nyhederne fra Bloomingville. Og har du en sporty mor, er tøj fra Kari Traa, Newline eller Bella Beluga perfekt.

 

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Kenny
    24. oktober 2016

    Vi har bestemt været glade for vores måltidskasse – har endnu tilgode at prøve Skagen food, men det tror jeg da at vi skal prøve herhjemme.

  2. Efterlad et svar

    Majse
    14. august 2017

    Hej. Vi har indtil videre prøvet Aarstiderne og Skagen food. Begge udmærkede. Faldt over denne webside https://findmaaltidskasse.dk/ hvor man kan find og sammenligne måltidskasser og der er mange flere end vi havde troet indtil nu. Så vi skal til at teste Retnemt og se hvordan de er. Og da vi er gluten intolerante vil vi nok også prøve amsrtbake

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      16. august 2017

      Hej Majse,
      Godt tip – tak for det. Det vil jeg fluks kigge på 🙂

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her