DET DER VIRKER

Det behøver ikke engang gøre (ret) ondt

Nå, men som sagt skal man nogle gange bare gøre det. Og selvom jeg er stor fortaler for, at man skal gøre sig umage med det meste her i livet, så skal man også nogle gange slappe lidt af, sænke skuldrene og forventningerne – og nyde udsigten.

Når man som jeg kaster sig ud i en sportsgren i en ret voksen alder og ikke har tænkt sig at lade træning overtage ens liv, identitet og tid fuldkommen, så er man også nødt til at være en lille smule realistisk.

Jeg er fuld af ærefrygt og beundring overfor dem, der virkelig kan æde sig selv og al smerte og går målrettet efter podieplaceringer. Jeg synes, de er rockerseje. Men jeg er også fuldstændig afklaret med, at det koster en pris, jeg ikke er villig til at betale. Og derfor bliver det aldrig mig.

Men derfor kan man heldigvis godt være med og have det sjovt og udfordre sig selv.

Og det var så det, jeg gjorde i går. Formen var langt fra i top. Svømningen var vild, og jeg fik slået og sparket brillerne af undervejs. Og en ret korpulent mand svømmede op på ryggen af mig et par gange. Og jeg kom til at svømme 1200 meter i stedet for 900. Men ellers gik det da strygende!

avøm

op

Cykelturen var ren Margueritterute med bølgende kornmarker og landidyl. En del blæst og bakker – men masser of sol og lækkerhed. Jeg sang lidt undervejs og vinkede til dem, der var kommet ud for at heppe. Så hyggeligt. Og tempoet var ok – blæsten og formen taget i betragtning.

cyk

Det gør altid naller, når man skal løbe umiddelbart efter cykling. Lænden er helt stiv, og de første to kilometer ligner man (jeg), en der burde gå hjem i seng. Men så løsner det lidt op. Jeg havde fået indstillet mit ur forkert, så jeg kunne ikke se mit løbetempo. Så jeg besluttede, at der jo ikke var nogen grund til at lide, når man kunne hygge sig. Og så fandt jeg ind i et komfortabelt tempo, jeg kunne holde hele vejen. Det betød godt nok, at jeg blev overhalet cirka dobbelt så mange gange, som jeg selv overhalede. Her iblandt af en, der kom susende forbi, mens hun råbte “Godt løbet!” Jeg er helt sikker på, det var pænt ment. Og af en spændstig mandetype, der tissede i bukserne imens.

Og sådan oplever man så meget på sådan en tur…

IMG_3899

IMG_8118

Sluttiden placerede mig meget præcis midt i feltet, og i dette tilfælde har jeg det noget så fremragende med at være middelmådig. At nøjes med middelmådighed gjorde det hyggeligt (og muligt) for mig. Jeg ved godt, at triatlon er kendt som en ekstremsport, men sådan behøver det ikke være.

Noget, der ikke var middelmådigt, derimod, var mine verdensklasse tri-veninder, aka Jernlaksene, som af forskellige årsager ikke selv var med (til at jorde mig) i år, men som i stedet kunne forlade stævnet som legender. Ingen har nogensiden heppet højere og mere entusiastisk end dem. Jeg ville ønske, jeg havde deres hep på video. Deres stemmer må være mindst lige så trætte i dag, som min krop.

laks

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her