DET DER VIRKER

Broccolisalat

Salater | 26. august 2013 | Af

Broc2

Broccolisalat er en klassiker, der kan overvinde selv de argeste broccolihadere. Det er surt/sødt/salt/bittert-kombinationen, der gør tricket, og den er god til alt muligt. Selv min far, som ellers principielt ikke spiser andet grønt end Bassett vingummier (I’m not even kidding!), er vild med den.
I USA har hver husmor sin særlige opskrift – lidt ligesom med frikadeller i Danmark. En del af dem har ret meget sukker i dressingen, men det er slet ikke nødvendigt.

 

Broccolisalat
1 broccolihoved
1 pakke kalkunbacon (du kan naturligvis også bruge svin, men jeg foretrækker kalkun)
1 dl grofthakkede valnødder
1 lille finthakket rødløg
Evt 1/2 dl tranebær
1 dl mayonnaise (halvdelen kan erstattes med skyr, hvis du vil have en lettere version)
2 spsk æblecidereddike
1 tsk agavesirup
Havsalt & peber

Skær broccolien i mundrette stykker – også stokken. Skær bacon’en i tern og steg dem sprøde på panden.
Rør mayonnaise (og evt skyr), æblecidereddike, agavesirup, salt og peber sammen
Vend hele herligheden sammen. Lad trække lidt.
Spis til fx et stykke kylling, fisk eller en hakkebøf. Kan sagtens holde et par dage og bruges i madpakker.

 

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Dorte Lytje
    26. august 2013

    Ih hvor PERFEKT!
    Havde lige tænkt at jeg skulle prøve at lave den i aften, og ville finde opskrift med kalkunbacon! Og så tikker din opskrift ind i mailboksen. Fantastisk !
    Tak!

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      26. august 2013

      My pleasure! Fra en diva til en anden 🙂

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her