DET DER VIRKER

SAN DIEGO FISH TACOS

Hovedretter | 24. maj 2016 | Af

 

Wrap 4 569

California Dreaming

Jeg har været så heldig at tilbringe nogle af mit livs bedste år i det sydlige Californien. San Diego, nærmere bestemt. Det er så sydligt, som det bliver og lige op ad grænsen til Mexico. Hvilket har meget stor indflydelse på madkulturen.

Jeg elsker Danmark. Det gør jeg virkelig. Men engang imellem bliver jeg overmandet af længsel efter Californien. Duftene, lydene, klimaet, menneskene – og ja, maden. Og man kan få megen god mad i Californien. Og vin ikke mindst. Men den mad, jeg savner allermest, og som bare ikke findes magen til i Danmark, er den mexicanske.

Og jeg er en heldig pomfrit, for om 40 dage er jeg hende, der tager til Californien på den sejeste sommerferie. Som I nok skal høre mere om. Men foreløbig varmer jeg op med de her babies: Fish Tacos. Med gluten og Coronas og hele pibetøjet. Så er I advaret.

 

SAN DIEGO FISH TACOS

MANGOSALSA

1 stor, moden mango

1 rød chili

1 lille, fintsnittet rødløg

1 stor håndfuld koriander

1 tsk olivenolie

1 nip havsalt

Skræl mangoen og skær den i tern. Hak chilien meget fint og vend den og rødløget i mangoen sammen med olie og salt.

 Mango 2 569

GUACAMOLE

3 modne avokadoer

Saften af 2 lime

1 håndfuld frisk koriander

1 tsk havsalt.

Blend hele herligheden med en stavblender – og voila!

Guacamole 569

CRUNCHY FISK

400 gram rødspættefiletter

2/3 dl kværnede sesamfrø

30 gram knuste tacochips

2 tsk chilipulver

1 tsk salt

1 tsk paprika

1 tsk hvidløgspulver

1/2 tsk cayennepeber

1/2 tsk spidskommen

1 tsk timian

1 tsk oregano

2 spsk olie

Rør de kværnede sesamfrø, tacochips og krydderier sammen. Skær fisken i små stykker, og vend den i olie. Hæld nu krydderiblandingen over, og vend fiskestykkerne godt rundt. Læg dem i et ovnfast fad og bag ved 180 grader i 10 minutter.

TILBEHØR

1 pakke fuldkorns tortillas

1/2 fintstrimlet spidskål

 

Byg nu din taco med alle de lækre sager. Og hør Stillehavet bruse for dit indre øre. Aaaahhh!

Open 3 569

Oh. Og nu vi er ved det sommerlige, har du så bemærket, at jeg har fyldt hylderne i webshoppen med de lækreste sommervarer? Jep!
Her er et lille pluk af mine personlige favoritter. Find dine lige her
13226945_1069217676481507_5001837608936404530_n

Kommentarer

  1. Fish Tacos – California Dreaming | - […] Find recipe at www.chocolateandspinach.com […]

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her