DET DER VIRKER

Derfor skal du besøge Aarhus Street Food (igen og igen)

nyheder, Restauranter | 28. september 2016 | Af

Vietnamesisk, Thai, Afrikansk, Amerikansk, Dansk, Fransk, Engelsk, Mexicansk, Arabisk. Uanset hvilket køkken, du er til, finder du noget, du elsker. Det er ikke fancy Michelin-mad, men gedigen mad af gode råvarer og med masser af smag. Og i hyggelige, uformelle omgivelser, hvor man sidder ved lange borde, hvor der nu lige er plads. Aarhus Street Food er helt klart en af byens helt store attraktioner.


img_6374

Og populært er det også. Jeg har nu været der to gange, og begge gange har der været stuvende fyldt. Ikke så fyldt, at man ikke kunne få en siddeplads – men fyldt nok til, at man skulle lede lidt efter den. Mennesker i alle aldre og typer. Folkeligt på den fede måde.

Der er både vinbar, ølbar og cocktailbar – og det er skønt. Omend en smule besværligt, at man ikke kan købe drikkevarer samme sted, som man køber mad. Men sådan må det være.

bar

 

Efter to gange har jeg ikke fået smagt mig igennem alle køkkenerne. Begge gange har Duck It været det mest populære at dømme efter længden på køerne. Her sælger de burgere med pulled duck og fritter stegt i andefedt. Mit temperament var ikke til at vente så længe, men med den hype, er jeg jo nødt til at prøve før eller senere.

img_6373

Jeg er en sucker for vietnamesisk og har i årevis savnet LêLê i Aarhus. Forhåbentlig kommer de en dag. Men indtil da er salaten fra Bánhmi Bandits et godt bud. Den har den helt rigtige smagskombination af chili, koriander og ingefær. Og så er der godt med kål i og peanuts på toppen. Klart en vinder!

salat

 

Claus er en lige så stor sucker for en god burger og sprang på denne sag fra Food Steps. Hjemmebagt bolle af økologisk Samsømel, bøf af græsfodret Herefordkvæg, sprøde grøntsager og en tosset god aioli. Han var glad.

img_6380

Og så havde vi Rosa med. Hun blev en anelse overvældet over alle de valgmuligheder men endte med at vælge klassikeren Fish ‘n Chips fra Danyar. Fisken er linefanget færøsk kuller og fritterne store og helt rigtige. Hun var også glad.

img_6443

Vi gav 50 kr pr ret. Oveni kommer selvfølgelig drikkevarer. Men god mad til gode priser. Overfor os sad et par og brokkede sig over, at de ikke syntes, man fik mad nok. Altså at retterne ikke var store nok til at blive mætte af. Det problem havde vi på ingen måde. Faktisk ville jeg ønske, jeg havde haft appetit til at smage mere. 

Men så må jeg jo bare komme igen. Tit.

Iøvrigt en hyggelig detalje med DJ, der spiller god musik til maden. Jeg er fan af det hele.

img_6376


fullsizerender

 

aabningstider

Aarhus Street Food, Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her