DET DER VIRKER

Nogle gange skal man bare gøre det

I dag pakker jeg bilen med svømme-, cykel- og løbegrej – og ikke mindst mine yndlings-cheerleaders og kører til Haderslev for at lave 1/4 Ironman. Det har jeg gjort før, så det er ikke i sig selv noget spektakulært. 

Dengang formen var lidt bedre

Dengang formen var lidt bedre

Der er bare det, at selvom jeg aldrig har været blandt de hurtigste, så plejer jeg i det mindste at være i form til det, og det er jeg ikke denne gang. Jeg har arbejdet rigtig meget og trænet og sovet alt for lidt. Men det er trods alt en overskuelig distance, og jeg lovede for flere måneder siden mig selv, at hvis det ikke regnede, ville jeg gøre det.

Og solen skinner, så bordet fanger.

Der er ellers mange gode grunde til at blive hjemme.

Jeg nævner i flæng:

  1. Jeg er ikke i form
  2. Min krop er grundtræt efter uger med 16-timers arbejdsdage for at gøre et bogprojekt færdigt
  3. Jeg har bryllupsdag
  4. Jeg har virkelig ikke været byens største overscoring på det sidste; træt, stresset, evigt-arbejdende, ikke-nærværende og kort for hovedet
  5. Det bliver så hårdt!

På den anden side:

  1. Så dårlig er formen heller ikke. Jeg skal nok gennemføre – det bliver bare virkelig ikke hurtigt
  2. Jeg trænger til at gøre noget andet end sidde ved mit skrivebord med snuden i computeren
  3. Ok, den er der ikke rigtig noget argument imod
  4. Til gengæld har jeg stillet en ret lækker gave frem, til når han vågner
  5. Det bliver også sjovt. Og fedt bagefter

Formen kan jeg ikke ændre på nu. Men jeg pimper rødbedejuice i litervis, mens jeg pakker.

Image

Og på køkkenbordet har jeg stillet en gave, som C finder, når han vågner.

Han har nemlig længe skulet misundeligt til mit spritlækre Suunto-ur. Så nu får han sit eget – bare i sort…

SS020673000-suunto-ambit3-peak-sapphire-hr-1

Og så må vi tage den bryllupsdagsfejring, når jeg kommer hjem….

IMG_3722

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her