DET DER VIRKER

Koldskål med nødde-junkere og jordbær

Koldskaal

Hvis der er noget, det er lige nu, er det koldskålstid. Dette er en nyfortolkning af den gamle klassiker. Fuld af lækkerhed – og aldeles fri for laktose, sukker og gluten.

Koldskål med nøddejunkere og jordbær
(4 portioner)

Nøddejunkere
1 dl mandelmel
1 æg
1/2 dl kokosmel
1 spsk akaciehonning
1 spsk Suvida Gylden
1/2 tsk havsalt
1/2 tsk bagepulver

Rør alle ingredienser sammen. Stil dejen i køleskabet en times tid. Rul den ud i en pølse på ca 1,5-2 cm i diameter, og skær skiver på ca 1/2 cm tykkelse. Læg dem på en bageplade, og bag dem ved 160 grader – 10-12 minutter afhængigt af ovnen. Hold øje med dem. De skal være let gyldne. Lad dem køle helt af.

Koldskål
1 dåse kokosmælk
2 pasteuriserede æg
Saft af 2 citroner
1 tsk vaniljepulver

Blend det hele sammen ca 30 sekunder. Lad evt stå i blenderen til lige før servering. Blend så 10-15 sekunder igen, så koldskålen bliver fin og let skummende.
Server med nøddejunkere og friske jordbær.

TIP: Citronerne neutraliserer kokossmagen, men hvis du slet ikke er til kokosmælk, kan du også bruge soya- eller mandelmælk.

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Lene
    3. juli 2013

    Lyder bare super lækkert, har lige to spørgsmål 😉
    Er det bare kværnede mandler, eller mandelmelet fra funktionel mad?
    Og kokos mel, er det de velkendte “flager” fra supermarkedet eller de såkaldte kokosfibre?

    Glæder mig til at prøve opskriften 🙂

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      3. juli 2013

      Jeg bruger mandelmel fra helsekosten, men det fra Fultionel Mat er lige så godt. Kokosmelet er det helt almindelige fra supermarkedet 🙂
      Held og lykke med det – håber du kan lide både dem og koldskålen 🙂

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her