DET DER VIRKER

Kongen af alle chokoladedesserter

Jeg synes faktisk ikke rigtig, man kan lave en god dessert uden chokolade. Denne her er bomben, kongen af chokoladedesserter og desserter i det hele taget. Og så er den nem, det meste kan laves i forvejen – og den er nytårsmenuens perfekte finale.

HOT MELTING CHOCOLATE LAVA

(5 personer)

100 g mørk chokolade 70-85%

90 g smør

3 mellemstore æg

25 g honning

25 gram kokossukker

Kornene af 1/2 vaniljestang

5 forme (jeg sætter en papirform ned i en porcelænsform – så er det lettere at få den varme fondant ud uden at ødelægge den)

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Stil skålen til side.

Smelt smørret i en lille gryde, fjern gryden fra varmen, og tilsæt chokoladen. Rør med dejskraber, indtil chokoladen er smeltet.

Pisk æg, kokossukker, honning og vaniljekorn, indtil det er lyst og skummende. Tilsæt chokolade-/smørblandingen, og pisk den i æggemassen.

Smør formene med smør eller for metalringene med smurt bagepapir, og stil dem påen bageplade beklædt med bagepapir. Fordel chokoladedejen i formene, og stil dem ifryseren i mindst 1 time. Kan også laves dagen i forvejen.

Forvarm ovnen til 200 grader ved varmluft.

Bag kagerne direkte fra fryseren i 16 minutter, så vil deres indre stadig være lækkert og flydende, når du tager dem ud af ovnen. Lad dem stå og trække ca 10 minutter.

Server med en klat god vaniljeis og friske bær.

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Lars Madsen
    2. januar 2014

    Meget spændende opskrift. Synes dog jeg godt kunne bruge et par tips til at afgøre hvornår den faktisk er bagt nok til at den kan flyttes over på en tallerken efter den er kølet lidt ned, uden at den flyder ud over det hele (som dog også smager meget dekadent)

  2. Efterlad et svar

    Lene Rode
    3. januar 2014

    Hej Lars,
    Bager du dem i papirform sat ned i en porcelænsform?
    For så tager du bare papirformen ud af porcelænsformen, og trækker den forsigtigt af. Og så kan du let sætte fondanten over på en tallerken. Hvis den er så blød, at du slet ikke kan flytte med den, skal den måske have et par minutter mere i ovnen? Ovne kan jo bage lidt forskelligt. Jeg har dog prøvet med denne bagetid i flere ovne, hvor det passer perfekt 🙂

    • Efterlad et svar

      Lars Madsen
      3. januar 2014

      Indrømmet, det var ikke verdens mindste/tyndeste porcelænsform, gav den 20min sidst jeg prøvede, den var også ret flydende. Havde et var mindre, i silikone muffin forme med papir form, de var faste hele vejen igennem efter 16 min og nedkøling.

      Det var mere om man kan se det på overfladen.

      Under alle omstændigheder er det ikke sidste gang der skal ledes med den opskrift

  3. Efterlad et svar

    AM
    24. november 2014

    Hejsa.
    Jeg kan ikke helt se, hvornår honningen skal i ? Eller er det enten honning eller sukrin gold?

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      24. november 2014

      Det skal det sammen med sukrin og vanilje. Og det er begge dele – altså sukrin gold og honning 🙂

  4. Efterlad et svar

    Tea
    4. januar 2015

    FANTASTISKE kager 🙂 Lavede dem nytårsaften. Havde kun silikoneforme – bagte dem i godt og vel 12 minutter og de blev perfekte! Tak for en inspirerende blog!

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      5. januar 2015

      Hvor dejligt at høre, Tea! De har også 100% succes-rate hos mig 🙂

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her