DET DER VIRKER

Låge #1 i DET DER VIRKERs nytårskalender 2015

Sundhed | 1. januar 2015 | Af

newyearnewmeGod morgen, smukke!

Og godt nytår. Jeg håber, du er kommet godt ind i det.

Du er nok lidt træt i dag. Har måske lidt ondt i hovedet? Slap af, og drik ekstra meget vand (ikke cola!). Det er ikke dagens udfordring – bare et helt almindelig, lavpraktisk godt råd.

I min familie har vi den gakkede tradition at hoppe i havet 1. januar. Så er man ligesom i gang. Selv mine børn gør det.

Jeg bader ellers ikke i vand under 25 grader, så for mig er det ikke bare gakket, men decideret vanvittigt. 

Men jeg gør det alligevel. Og det føles godt. Bagefter.

Bare rolig. Nytårskalenderen begynder anderledes forsigtigt. Mest fordi du måske slet ikke bor tæt nok ved havet til, at et nytårsdyp kan lade sig gøre 😉

I denne første låge får du i stedet en papirudfordring:

Jeg vil gerne have dig til at skrive ned, hvorfor det egentlig er, du vil være sundere i år.

Sundhed i sig selv er nemlig fuldstændig uinteressant. Ligesom penge bare er papir. Det interessante er, hvad du bruger det til.

For mig er sundhed fundamentet for, at jeg kan leve det liv, jeg gerne vil. At jeg har energi og overskud til at præstere arbejdsmæssigt, være en (for det meste) god mor for mine børn. At jeg er sjov at være gift med og en god veninde. At jeg så godt som altid er rask og i godt humør, og at min krop fungerer og kan løbe, svømme, cykle og udrette de praktiske ting, jeg har brug for.

De ting er meget, meget vigtige for mig. Og hvis jeg ikke var sund og stærk, ville jeg ikke i samme omfang kunne være det menneske, jeg gerne vil være og gøre de til, jeg gerne vil.

Det betyder sundhed for mig, og derfor er det let for mig at prioritere.

Så hvad vil du bruge dit supersunde 2015 til?

Hvad skal din sundhed gøre for dig?

Hvad vil du udrette med den?

Du bliver ikke lykkelig alene af at tabe x antal kilo. Eller af at kunne løbe 10 km på x antal minutter. Men du bliver det måske af at have det overskud, det giver dig? 

Som du kan bruge til at udleve drømme. Om at blive selvstændig? Få nyt job? Skrive en bog? Tage en ny uddannelse? Få en kæreste? Være en bedre kæreste? Være noget for andre? 

Eller noget så old school som at være et bedre menneske. Altsammen ting, du ikke kan klare på tomme batterier.

Det betyder ikke, at du ikke må ønske dig en pæn krop. Lad os være ærlige: Det vil vi allesammen gerne have. Men det er bare en bonus, som hverken er nok til at gøre dig lykkelig eller til at holde motivationen oppe i længden. 

Så gå efter det, du virkelig brænder for. Så skal dit spejlbillede nok makke ret efterhånden.

do good

 

 

Se de andre låger

Låge#2

Låge#3

Låge#4

Låge#5

Låge#6

Låge#7

Låge#8

Låge #9

Låge#10

Låge #11

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her