DET DER VIRKER

Låge #10 i DET DER VIRKERs Nytårskalender 2015

Sundhed | 10. januar 2015 | Af

quinoa

Kulhydrat er – modsat sit nyere rygte – ikke et monster, som med al magt skal forsages.

Kulhydrater er en meget vigtig energikilde. De giver brændstof til musklerne, hjernen og nerverne og er især nødvendige i forbindelse med træning (før, under – og særligt efter). De er også helt nødvendige for vores hormonsystem og for, at vores mest vitale organer som hjerte, hjerne og lever fungerer. 

Dette er ikke at forveksle med en invitation til den helt store pasta- og slikfest. Der er nemlig stor forskel på kulhydrater, som findes i tre former: stivelse, fiber og sukkerarter.

De findes i blandt andet frugt, grøntsager, kornprodukter, ris, pasta, brød, sukker, slik og kager.

Ca 40 % af dit daglige energiindtag bør komme fra kulhydrater – men primært kulhydrater fra  grøntsager.

Rodfrugter indeholder flest kulhydrater, men også grønne bønner, squash og visse kåltyper er gode kilder til komplekse kulhydrater – sammen med alle de andre gode ting som fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter. 

Quinoa, brune/vilde ris og bønner er en god kilde til glutenfri kulhydrater med masser af næring.

Og så er der kartoflen. Den stakkels kartoffel har skiftevis været inde og ude af det gode selskab de seneste år. 

Men ud over kulhydrat indeholder kartofler masser af fibre, A-vitamin og kalium, som begge stimulerer restitutionen. Og så er kartofler basedannende, hvilket vi også godt kan lide. Både almindelige kartofler og søde kartofler er et godt bud på en kulhydratkilde efter træning. Men kulhydratniveauet er højt, så spis kartofler med måde og helst kun efter træning. 

En sjov detalje ved kartofler er, at en kogt kartoffel efter nedkøling indeholder markant mindre stivelse. Afkølingen får nemlig sukkerstofferne til at smelte sammen til nye strukturer, det kaldes også for resistent stivelse. Det betyder, at sukkerstofferne nedbrydes langsommere og gavner tarmfloraen.

Timing af kulhydrater er et helt kapitel for sig, som jeg vender tilbage til en anden god gang. Og som du også kan læse om i min bog.

I bogen findes også denne opskrift, som blandt andet indeholder kulhydrater på den sunde måde, og som du får her.

Kyllingespyd-med-rodbede2

Hav en dejlig weekend, derude!

 

Se de andre låger

Låge #1

Låge#2

Låge#3

Låge#4

Låge#5

Låge#6

Låge#7

Låge#8

Låge #9

Låge #11

 

 

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her