DET DER VIRKER

Låge # 12 i DET DER VIRKERs Nytårskalender 2015

Sundhed | 12. januar 2015 | Af

filetmignon

Nu har vi talt om kulhydrat og fedt, så du har nok gættet, at dagens låge handler om det tredje makronæringsstof: Protein.

Protein er kroppens byggesten, som især findes i kød, fisk, fjerkræ, æg, bønner, soja, quinoa og mælkeprodukter. Protein mætter mere end kulhydrat og fedt, og er et fantastisk redskab, når du vil tabe dig eller holde vægten. Især hvis du samtidig modererer dit indtag af kulhydrat. Protein har også en højere termogenetisk effekt, hvilket betyder, at det øger den generelle forbrænding med et par procent. Endelig hjælper protein til at bevare muskelmasse, hvilket er ekstra vigtigt, når man taber sig.

Så det er ikke så sært, at der de senere år har været en gevaldig hype omkring protein. Vi kunne næsten ikke få nok, og salget af proteintilskud i pulverform er boomet.

Men ligesom med alt andet (bortset fra kærlighed og grøntsager) så kan vi faktisk godt få for meget, og hvis du spiser så meget protein, at det giver kalorieoverskud – ja, så kender du regnestykket. Desuden er de fleste proteinkilder syredannende, så jo mere protein – jo flere grøntsager.

Man har lavet flere undersøgelser for at afklare, om et højt proteinindtag skader nyrerne. Men det har vist sig ikke at være et problem for mennesker med normalt fungerende nyrer.

25-30 % af dit daglige kalorieindtag skal gerne komme fra gode proteinkilder som fisk, skaldyr, fjerkræ, vildt, æg, quinoa og bønner. Det er generelt en god ide at vælge fritgående dyr, fordi fedtsyresammensætningen er sundere og ofte med færre medicinrester end hos de konventionelt opdrættede. Prøv også at undgå kødpålæg og pølser med tilsætningsstoffer. Svine- og oksekød er sværere at fordøje, så spis mest fisk, skaldyr og kylling. Lad gerne hver portion indeholde 75-150 gram, og husk, at 100 gram kød ikke er lig med 100 gram protein. For eksempel indeholder 100 gram kyllingebryst 21,5 gram protein.

Gode proteinrige måltider finder du under opskrifter, og mine allerbedste findes i bogen DET DER VIRKER.

LeneRode_cover

 

Se de andre låger

Låge #1

Låge#2

Låge#3

Låge#4

Låge#5

Låge#6

Låge#7

Låge#8

Låge #9

Låge #10

Låge #11

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her