DET DER VIRKER

Låge #13 i DET DER VIRKERs Nytårskalender 2015

Sundhed | 13. januar 2015 | Af

playitas

God restitution er ungdommens kilde. Det er der, kroppen regenererer, genopbygger og bliver stærkere og slankere. Sportsfolk skal ofte mindes om, at det er under restitution, de bliver bedre, hurtigere og stærkere. Hvilket ikke betyder, at man bare skal blive liggende på sofaen, og så går det hele selv.  Men jo mere vi træner, jo mere har vi brug for god restitution. Og jo mere travlt vi har, jo vigtigere er det at indlægge små åndehuller og pauser i dagen for ikke at brænde ud.

Det vil sige pauser, hvor vi er offline, og ikke har en skærm indenfor rækkevidde. Heller ikke en smartphone. Pauser, hvor vi ikke er til rådighed, men trækker stikket. Og vejret.

Hvor tit har du sådan nogle pauser?

Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at hvis jeg ikke er ultra-bevidst om det, så glemmer jeg helt at tage nogen. Der er altid lige en mail, en besked, en Facebook, Instagram eller et spil Quiz Battle, man kan tjekke. 

Men verden går faktisk ikke under, hvis du (og jeg) venter en halv time. Selvom det godt kan føles sådan.

Den slags pauser er faktisk det eneste gode, der er at sige om rygning. Rygere går udenfor, står og stirrer ud i luften og nyder deres cigaret i de minutter det nu tager, at ryge sådan en.

Så prøv at lægge små pauser ind i din dag. Fem minutter her og 10 minutter der. Måske et helt kvarter eller mere. Gå en tur. Sid på en bænk og glo. Mediter. Eller hvad der nu fungerer for dig. 

Er du i tvivl om, hvor effektivt du restituerer, kan jeg anbefale testen FirstBeat Lifestyle Assesment, som måler din evne til at restituere, effekten af din træning og giver et tydeligt billede af, hvor sund du egentlig er. Fx kan du sagtens gå og tro, at du sover rigtig godt om natten uden rent faktisk at få effektiv restitution. Testen viser helt tydeligt, hvornår du stresser, hvornår du er reelt effektiv, og hvornår og hvor godt du restituerer. Og så viser den præcis, hvor mange kalorier du forbrænder og er en god indikator for, hvor du med fordel kan lave ændringer og justeringer i din livsstil. Læs mere på: www.stress-care.dk

Du kan også finde god og enkel inspiration til effektive pauser i hverdagen i den fine lille bog 24 pauser.

 

Se de andre låger

Låge #1

Låge#2

Låge#3

Låge#4

Låge#5

Låge#6

Låge#7

Låge#8

Låge #9

Låge #10

Låge #11

Låge #12

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her