DET DER VIRKER

Labre fastelavnsboller uden sukker og gluten

Bolle1_569

Kan man lave lækre fastelavnsboller uden sukker og gluten?

Yes, det kan man. 

Og det er endda hurtigt og nemt!

Here’s how:

Labre fastelavnsboller – uden sukker og gluten

(6-8 stk)

80 gram smør

2 dl vand

3 æg

50 gram mandelmel

1 spsk kokossukker 

1/2 dl loppefrøskaller (Husk) 

1 knivspids salt

1/4 dl piskefløde

1/2 tsk vanillepulver

Lidt chokolade 85%

Bring vand og smør i kog, til smøret er smeltet. Tag det af varmen og pisk mandelmel, kokossukker og loppefrøskaller i. . Pisk nu æggene i et ad gangen og tilsæt saltet. Lad dejen stå og trække ca 10 minutter.

Med to spiseskeer sætter du dejen i passende klatter på en bageplade. Lav god afstand – de hæver ret meget.

Bag dem i ca 22 minutter ved 200 grader. Åben ikke ovnen, før de er færdige – så klasker de sammen.

Pisk fløden og vend vanille i. Smelt chokoladen ved svag varme.

Når bollerne er afkølet, flækker du dem, og fylder fløde i. Pynt med lidt smeltet chokolade på toppen.

Happy fastelavn, derude!

Bolle2_569 

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Lene
    26. februar 2014

    Hvilken slags mandelmel bruger du? Fedtreduceret eller hjemmekværnet?

  2. Efterlad et svar

    Lene Rode
    26. februar 2014

    Helt almindeligt, ikke-fedtreduceret mandelmel 🙂

  3. Efterlad et svar

    Gitte
    27. februar 2014

    Måske et dumt spørgsmål! Men hvad får dem til at hæve??

    ps. fed artikel i Fit iliving

  4. Efterlad et svar

    Lene Rode
    27. februar 2014

    Faktisk et meget godt spørgsmål! Mit bedste bud er æggene. Opskriften er jo sådan set bare en opskrift på vandbakkelser, hvor melet er skiftet ud med HUSK og mandelmel. Har lige bagt en dobbelt-portion!

    ps: Tak!

  5. Efterlad et svar

    Karina
    3. marts 2014

    Wauw – de smagte fantastisk og fed side 🙂

  6. Efterlad et svar

    wendy
    10. februar 2015

    Kan man bruge andet mel end mandelmel?? Vi har har en der ikke kan tåle mandler…

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      10. februar 2015

      Ja, du kan også bruge hasselnøddemel, kokosmel, kokosfibre og fedtreducerede versioner af nøddemel. Muligvis kan quinoaflager også bruges, men det har jeg ikke erfaring med 🙂

  7. Efterlad et svar

    Freja
    5. februar 2016

    Hej,
    Kan jeg bruge Birkesød i stedet for suvida?

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      5. februar 2016

      Det har jeg ikke selv erfaring med, men det vil jeg tro. Jeg ved dog ikke, om Birkesød tåler opvarmning?

  8. Efterlad et svar

    Dorte
    13. februar 2016

    Hejsa, Hvor jeg bor har jeg ikke HUSK, kan jeg undlade det eller hvad bruges istedet for? og hvad er Suvida?

  9. Efterlad et svar

    Jakob Nissen
    14. februar 2017

    Hej Lene
    Jeg har ledt efter hvad er “Pure Gold” nu lige kunne være? Hvis jeg ikke kan købe det “her”, hvad kan jeg bruge i stedet for?

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      14. februar 2017

      Hej Jakob,
      Du kan fx bruge kokossukker 🙂
      Kh Lene

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her