DET DER VIRKER

Marengsroulade med banan og flødeskum

 

 

5 569

I min nordjyske hjemby findes der en bager, som bager en kage, der sender mig direkte i himlen. En kage, jeg ikke er for fin til at snuppe for snuden af mine børn, og som fratager mig al viljestyrke. Den slags, hvor man slikker fadet. Det er en marengsroulade med banan, flødeskum og chokoladestykker.

Faktisk har jeg prist mig lykkelig for at bo langt væk fra den bager med den kage, for ellers ville mit fladeareal være det dobbelte.

Men så fandt jeg en tilsvarende kage hos Langenæsbageren her i Århus.

Pris: En formue

Sukkerindhold: Monumentalt

Kalorier: Det vil jeg slet ikke vide

Og det går jo ikke. Så nu har jeg lavet min egen variant. Uden sukker, men lige så lækker.

 

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.15.43

MARENGSROULADE MED BANAN, FLØDESKUM & CHOKOLADE

  • 250 gram økologiske, pasteuriserede æggehvider
  • 1 dl Pure Gold
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk hvid balsamico
  • 2 spsk kakao (kan udelades)
  • 2 dl hasselnøddemel
  • 1/4 l piskefløde
  • 1 banan i tynde skiver
  • 40-50 gram grofthakket, god chokolade (85%)

Tænd ovnen på 100 grader.

Pisk hviderne helt stive, og tilsæt Pure Gold/kokossukker, kakao og vanilje. Vend hasselnøddemel og eddike meget forsigtigt i.

Beklæd en bradepande med bagepapir, og smør papiret med kokosolie eller smør. Fordel dejen på pladen, og bag den ca 60-80 minutter, til den er let gylden (hold øje med den).

Lad dejen køle af på bagepapiret på en rist.

Pisk fløden til skum, og fordel den på den afkølede marengs. Drys banan og chokolade på. Gem lidt chokolade til pynt.

Rul nu forsigtigt kagen sammen. Læg den på et fad og pynt med chokolade og evt ekstra flødeskum.

 2 569

 

Du behøver ikke være helt så gavmild med flødeskummet, som jeg var her 😉

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.12.45

Kommentarer

  1. Test af sødemidler - […] udfordrede begge sødemidler på min marengsroulade og quinoamuffins. To helt forskellige, men meget populære (og lækre) […]
  2. De bedste retter til dit påskebord - […] Marengsroulade […]

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her