DET DER VIRKER

Mere offline og mindre multitasking

Psykologi, Sundhed | 21. september 2015 | Af

offline

Hvordan går det, derude – er I en smule mere offline?

Jeg arbejder stadig på sagen, men det går godt, og det føles godt.

Min Iphone er ikke længere en forlængelse af min krop. Faktisk er den adskillige meter fra mig det meste af døgnet. 

Og ja, det er så mest fordi, jeg tæller natten med.

Men alligevel.

Så mine foreløbige tiltag er:

  • Jeg har ikke længere telefonen i soveværelset om natten
  • Jeg tjekker den ikke i bilen
  • Jeg lader den ligge på kontoret, når jeg holder fri. Og ja, jeg har hjemmekontor, så det er nemmere for mig end for de fleste. Men det betyder, at den ikke er med ved spisebordet, i køkkenet eller når jeg ser tv
  • Jeg tjekker stadig sociale medier i løbet af dagen, men kun i mellem dagens opgaver. Det vil sige, at jeg ikke flygter fra en opgave for lige at tjekke – og dermed forstyrrer mig selv og mit fokus
  • Jeg løser så vidt muligt en opgave ad gangen i stedet for at zappe mellem flere
  • Dog tjekker jeg stadig mails, når de kommer – og jeg vel at mærke sidder ved computeren alligevel. Det forstyrrer teknisk set også mit fokus, men det må blive næste etape

Og kan jeg så mærke forskel?

Hmmm… ja, lidt, faktisk. Fx har jeg bemærket, at jeg nogle gange får ondt i maven, når jeg helt unødigt tjekker telefonen. Muligvis fuldstændig psykosomatisk, men dog værd at bemærke.

Her efter en uges tid med mindre onlinehed og mere fokus og nærvær på en opgave ad gangen, synes jeg også at mit humør er bedre, og jeg kommer ikke så let til at vrisse ad mine børn. Ikke at jeg var en gnavpotte før, men lidt kortluntet ind i mellem. Forlyder det. Og ikke at jeg er blevet Ghandi efter – men dog mere overbærende.

Og jo mindre jeg er online, jo mindre savner jeg det – sjovt nok. 

Så jeg kan meget varmt anbefale det.

Del endelig jeres erfaringer i kommentarfeltet.

 

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her