DET DER VIRKER

Kanariske kartofler med rød mojo

Hovedretter | 19. april 2013 | Af

kanariske-kartofler_red

Når kartofler er en god ting!

Som jeg vist har fået pralet med, var jeg i sidste uge på sportsresortet Playitas på den kanariske ø Fuerteventura. En af de mange gode ting ved det sted er, at maden er virkelig god, sund og varieret. Masser af grillet fisk og masser af grønt. Det er et af de få steder, hvor man ikke er træt af buffeten efter en uge.

En af de lokale specialiteter, jeg altid nyder, når jeg er der, er de særlige kanariske kartofler med mojo (den lækreste krydrede sauce). Ja, kartofler – og nej, det er ikke palæo! Ja, der er en del kulhydrater og relativt højt glykæmisk index i kartofler, men de kan godt være en god ting. Jo, de kan! Især efter træning, når kroppen skal restituere og faktisk har brug for (gode) kulhydrater til at gøre det ordentligt. Og hvis der er noget, man får gjort dernede, så er det træning. Adskillige timer om dagen.

De kanariske kartofler er i deres originale form kogt i havvand med masser af salt. Derefter står de og trækker, så skindet bliver lidt rynket, mens kartoflen indeni stadig er al dente. De smager fantastisk – især med masser af mojo!

Nu er det lykkedes mig at kopiere både kartofler og mojo, så det er næsten som at være der. 

KANARISKE KARTOFLER MED RØD MOJO

500 gram kartofler

3 spsk Himalayasalt

2 dl vand

Kog kartoflerne i det meget salte vand i ca 15 minutter. Stik i dem og tjek, at de er let møre, men stadig faste. Hæld vandet fra, og lad dem stå og blive rynkede i skindet.

RØD MOJO (der findes også en grøn variant – se nedenfor)

2 røde pebere

1 rød chilipeber

3-4 fed hvidløg

2 tsk spidskommen

1 dl olivenolie

1/4 dl hvidvins- eller æblecidereddike

1 tsk HUSK

Salt & peber

Skær peberne i halve og fjern kerner. Gril dem i ovnen, til lige før skindet begynder at blive sort. Blend dem med de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber. Server med et godt stykke fisk eller kylling.

Som nævnt findes der også en grøn mojo, som er lige så lækker. På min tallerken en aften på Playitas, så den sådan ud sammen med laks, kylling og rødkålssalat:

Kartofler2_red

 

Til den grønne mojo skifter du bare de røde pebere ud med grønne, den røde chili med jalapeno – og tilsætter en god håndfuld frisk koriander.

PS: Hvis du ikke vil spise kartofler, kan du sagtens bruge mojo alene som dip eller sauce til fx fisk og kylling.

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her