DET DER VIRKER

Noget om trøstemad, dovenskab og kulde-pms

Psykologi, Sundhed | 8. oktober 2015 | Af

FullSizeRender

Hvis du tror, jeg er sådan en irriterende overskudstype, så stopper den vildfarelse her.

Jeg er en California girl. Et solskinsbarn født i løvens tegn. Skabt til at slænge mig i en solstråle. Min krop kører bare bedst på solenergi, og når solen forsvinder, og kulden sætter ind, siger min krop splat.

Den gider ikke. Noget.

Og slet ikke, når det også er koldt. Og mørkt.

Ad.

Jeg forstår godt, hvorfor det rejsemagasin, der netop er landet i min postkasse, bærer navnet Escape. For hvem gad ikke et lille escape til koralrev og andre eksotiske herligheder, de lokker med?

Og i mellemtiden er gulvvarmen i mit hus gået i stykker.

Og VVS-manden kan først komme om flere dage.

Og jeg fryser.

I en grad, så der nærmest er tale om en slags kulde-pms.

Og ja, der sker jo ligesom hvert år – det med kulden, mørket og vinteren, så faktisk er det lidt af et mirakel, at jeg har været gift i cirka hundrede år. 

Og ja, det er i høj grad et I-landsproblem, I know.

Men ikke desto mindre har jeg altså en dag, der følger efter en nat, hvor jeg sov elendigt.

Jeg forsøgte at redde den ved at tage til yoga og lave solhilsner og fire-breathings og hvad ved jeg. Men jeg fryser stadig, selvom jeg er iført adskillige lag cashmere. Og har drukket så meget te for at holde varmen, at jeg skal tisse hver halve time. Og mit køleskab ligner Ekkodalen. Men jeg skal jo spise. Og jeg har lynende travlt og ikke tid til at hente take-away eller købe ind.

Så hvis der er noget, der er på sin plads her, er det comfort food. Trøstemad. Noget varmt, blødt, sprødt, sødt og mættende.

Derfor blev min frokost den lækreste quinoagrød. Med æble (fra haven) i tern, ristede nødder – og ja, det er hakket chokolade på toppen. Fordi jeg kan.

IMG_0853

 

Opskriften på den lækre grød findes i bogen DET DER VIRKER

P.S: I morgen bliver jeg glad igen. Og vi skal snart snakke om supper og løbeteknik. Og søvn. Så bliv hængende!

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her