DET DER VIRKER

Opskrift på nem og guddommelig hummerbisque

Forretter | 12. januar 2016 | Af

Hummerbisque er muligvis opfundet af engle. Det smager SÅ godt og kraftfuldt. Faktisk er det lidt af en bombe. Så hvis du serverer det som en forret, skal portionerne ikke være for store, for det mætter ret meget og er ret kalorietæt.

Jeg elsker hummer. Alle former for hummer. Og på en kold vinterdag, er der ikke meget, der stikker en ornlig syn gang hummerbisque.

Sådan en lavede jeg i juleferien, og det gik vildt for sig. Sådan en fætter involverer nemlig flambering. Som i høje flammer lige midt i køkkenet. Det virker lidt vildt første gang. Men også meget sejt – og det ender godt!

IMG_1829

Jeg brugte skallerne fra de grillede hummere, jeg lavede på min fødselsdag sidste sommer, og som siden har ligget i fryseren. Hvis du ikke lige har sådan nogle på lager, kan du købe dem hos fiskemanden. Du kan også bruge skaller fra jomfruhummere.

Hummer Bisque
Serveringer 8
Skriv en anmeldelse
Print
Ingredienser
  1. Skrog af 4 store hummere
  2. 100 gram jomfruhummerhaler
  3. 5 store tomater
  4. 4 gulerødder
  5. 4 pastinakker
  6. 6 skalotteløg
  7. 5 fed hvidløg
  8. 2 dl cognac
  9. 1 flaske tør hvidvin
  10. 1 liter vand
  11. 2,5 dl piskefløde
  12. 100 gram smør
  13. Havsalt og peber
Vejledning
  1. Steg skallerne i olivenolie.
  2. Hæld cognac på, og sæt ild til.
  3. Lad det brænde helt ud uden at røre i skallerne.
  4. Stil til side.
  5. Hak grøntsagerne groft, og brun dem i olie i en stor gryde.
  6. Hæld vinen på, og kog godt igennem i ca 10 minutter.
  7. Hæld vandet i, og kog op. Sluk, når det koger.
  8. Put skallerne i, og lad det hele trække i 3-4 timer.
  9. Tag skallerne fra, og blend resten af suppen.
  10. Kog op igen og tilsæt smør og fløde.
  11. Smag til med salt og peber, og server med ristede jomfruhummerhaler.
http://detdervirker.nu/
Hummersuppe

PS: Har du opdaget, at jeg har fået webshop med masser af gode sager, der virker – til både køkken, træning og lækkerhed? Og der er er masser af gode tilbud netop nu. Tjek dem ud her.

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Søren Søes
    25. september 2016

    Hejsa, den liter vand der står på listen over ingredienser, hvornår i processen skal den bruges? Det står der nemlig ikke noget om

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      26. september 2016

      Altså! Det har du da ret i. Det er rettet i opskriften nu. Godt, du var vaks!

  2. Efterlad et svar

    Søren Søes
    1. oktober 2016

    Hej Lene,
    Så fik vi prøvet opskriften og det er bare lækkert! Vi brugte skaller og kød fra Signalkrebs, som der desværre er mange af i de danske åer, istedet for hummer. Smagte himmelsk. Tak for opskriften??????

  3. Efterlad et svar

    Søren Søes
    1. oktober 2016

    Har i øvrigt givet opskriften videre til mine medfiskere ved Karup å?

  4. Efterlad et svar

    Henrik Lund
    10. december 2016

    kan punkt 1-8 laves dagen i forvejen??

  5. Efterlad et svar

    Gurli
    29. december 2016

    Hej Lene
    Hvad er det for noget rødt og den grønne dusk i midten på slutresultatet?

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      30. december 2016

      Hej Gurli,
      Det røde er stykker af hummer. Det grønne er fint klippet basilikum.
      Godt nytår 🙂

  6. Efterlad et svar

    Leif Solf
    30. december 2016

    Vi er igang, nået til pkt. 8, resten følger imorgen, det dufter fantastik!?Godt Nytår?

  7. Efterlad et svar

    Chrsttine
    30. december 2016

    Skal cognacen fra skallerne også hældes i suppen eller kun skallerne.

  8. Efterlad et svar

    Nanna
    1. januar 2017

    Hej Lene.

    Hvis suppen laves på jomfruhummer skaller fremfor hummer, hvor mange gram/kg skal der så bruges?
    Jeg har ingen idè om hvad 4 hummer skrog vejer 🙂

    Venlig hilsen Nanna

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      2. januar 2017

      Hej Nanna,
      Uh, det er et godt spørgsmål. Ca 500-700 gram, vil jeg sige 🙂
      Bedste hilsner
      Lene

Skriv en kommentar tilLene Rode

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her