DET DER VIRKER

Pizza med blomkålsbund (uden blomkålssmag)

Hovedretter | 11. december 2012 | Af

pizza_blomkaal

Pizza er godt. Rigtig godt. Men det er også fuld af rigtig mange kulhydrater. Og som regel af den underlødige, hvide slags. Mange pizzariaer er begyndt at lave pizzaer med fuldkornsbund – og det er skønt. Men stadig ikke nok, hvis man helt vil undgå gluten.

Nogle sværger derfor til meatza, som i bund og grund er en stor, flad hakkebøf med ost og grøntsager ovenpå. Det smager også ok – men man skal altså ikke bilde sig selv ind, at det er pizza.

Man kan i stedet lave bunden af andre ting. Mandelmel for eksempel – men det smuldrer ret meget. Det bedste alternativ, jeg har prøvet, er blomkål. Og det er faktisk ret overraskende, for blomkål er ellers den eneste grøntsag, jeg virkelig ikke kan lide. Jeg synes normalt, det smager og lugter af prut. Undtagen i denne form.

Dej

4 dl dampet, blendet blomkål

2 dl reven mozzarella

2 æg

1 fed hvidløg

1/2 tsk oregano

1/2 tsk timian

1/2 tsk rosmarin

1 tsk salt

Rør det hele sammen til en ensartet masse og læg den et stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå, og rul dejen ud så tyndt som muligt med en kagerulle. Træk så forsigtigt bagepapiret med dejen op på en bageplade og bag 10-12 min ved 225 grader. Den skal bliven gylden og let sprød.

Fyld

Dine favoritter. Fx:

Oksekød, pepperoni, kylling, parmaskinke – eller hvad du nu er til

Traditionel pizzasauce eller grøn pesto (pesto er virkelig godt på pizza!)

Reven ost

Champignons

Artiskokker

Rød peber

Rødløg

Frisk basilikum

Læg fyldet på bunden og bag den ca 12-15 min ved 200 grader.

Se også denne lækre pizza: LINK

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Rie
    10. januar 2013

    Hej Lene, min familie og jeg er fuldstændig vilde med alle dine opskrifter:-)

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      10. januar 2013

      Hvor er det dejligt at høre! Der er mange flere på vej. Spred endelig ordet 🙂

  2. Efterlad et svar

    Bettina
    27. januar 2013

    Måske et dumt spørgsmål, men hvordan damper du grøntsagerne, er det med en indsats i gryden hvorpå grøntsagerne ligger?
    Er spændt på at komme i gang med at prøve dine opskrifter

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      27. januar 2013

      Det er da ikke dumt 🙂
      Jeg har en gryde med indsats, som jeg bruger, når der er plads. Dvs en mindre portion grøntsager. Ellers damper jeg dem bare med meget lidt vand – 1-2 cm i bunden af gryden.
      God fornøjelse 🙂

  3. Efterlad et svar

    Bettina
    29. januar 2013

    Mange tak for svar 🙂 Hvor mange blomkålshoveder svarer 4 dl dampet, blendet blomkål ca. til?

    I aften starter vi med broccolimos, men vil rigtig gerne prøve denne Pizza med blomkålsbund (uden blomkålssmag)

  4. Efterlad et svar

    Carina
    19. juni 2013

    Hej Lene.
    Det ser rigtig lækkert ud. Skal osten allerede i bunden?

  5. Efterlad et svar

    Kirstine
    18. juli 2013

    Hej Lene. Hvor mange personer er denne opskrift til?

  6. Efterlad et svar

    Lene Rode
    29. juli 2013

    Undskyld jeg først svarer nu – er lige kommet hjem fra ferie. Portionen er til 4 personer 🙂

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her