DET DER VIRKER

Så meget betyder selvdisciplin for din succes

Psykologi, Sundhed | 1. marts 2016 | Af

Zircles_banner_1055_255_final

Visddste du, at selvdisciplin er mere afgørende for, om du får succes på alle livets områder end intelligens er det?

Og ja, jeg ved godt, at det lyder helt vildt kedeligt. Selvdisciplin er håbløst umoderne. Der er ikke meget spontanitet og Carpe Diem over det.

Men jeg vil godt slå et slag for selvdisciplin som en helt fantastisk berigende og undervurderet dyd, som er afgørende for vores succes i livet. Og jeg taler ikke om succes som i at blive rig og berømt (selvom det som oftest også kræver masser af selvdisciplin). Men succes som i at føle sig tilfreds med sit liv. Føle at man har gjort det godt og har skabt og nået det, man ville – eller er på vej til det. Vores succesparametre er helt forskellige. For nogle er det at rejse verden rundt og opleve mest muligt. For andre at stifte familie og have en tryg hverdag. For andre igen at skabe en stor karriere eller gøre en forskel i verden. Men uanset hvad, har det en pris og kræver arbejde, vilje, målrettethed – selvdisciplin.

Og det er det samme med at få trænet. Og lavet ordentlig mad. Og holde fut i parforholdet. Hele den store badulje, der tilsammen udgør Det Gode Liv. Det en kræver vis grad selvdisciplin.

self-discipline-quotes-2

Selvdisciplin giver dig styrken til at tage en beslutning, sætte et mål, lægge en plan og knokle, indtil det lykkes. Holde ved uanset hvilken indre og ydre modstand, ubehag og vanskeligheder, vi møder og overvinde dovenskab, fristelser og dårlige vaner. Ting som faktisk bringer dig længere væk fra dit mål.

Selvdisciplin er evnen til at afstå fra en mindre belønning her og nu for at opnå en større belønning senere. Undersøgelser af skoleelevers viser, at deres selvdisciplin har dobbelt så stor betydning for deres karakterer og videregående uddannelse end deres IQ. Og jo mere selvdisciplinerede vi er, jo højere kvalitet får det, vi gør.

Den amerikanske psykolog Walther Mischel skabte i 1960’erne et forsøg med 300 børnehavebørn, den såkaldte skumfidus-test, som siden er blevet gentaget flere gange i hele verden. Testen er ganske simpel:  

marshmallow

Et 4-årigt barn efterlades i et rum foran et bord. På bordet ligger der en skumfidus. Forskeren Walther Mischel siger til barnet, at det godt kan spise slikket.  
Men hvis den 4-årige lige kan vente, indtil forskeren kommer tilbage efter et kvarter, får barnet hele to skumfiduser. 
Videoptagelser viser børnene i rummet med skumfidusen. De vrider sig i stolen og kan næsten ikke være i deres egen krop. Nogle børn venter de 15 minutter. Andre spiser skumfidusen med det samme – og andre igen får den pillet næsten i atomer, og smager bare en lille bid. 
Det virkelig interessante er det Walther Mischel fandt ud af, da han vendte tilbage til børnene, da de blev 18 år:
De børn, der havde ventet den fulde tid på skumfidus nummer to, var som 18-årige endt som mere socialt kompetente, havde større selvtillid, flere venner, klarede sig langt bedre i skolen og var kommet ind på videregående uddannelser.  
De børn, der spiste slikket med det samme, var mere isolerede, havde sværere ved at tage beslutninger og klarede sig akademisk dårligere.  
Der var simpelthen en sammenhæng mellem børnenes selvdisciplin og evne til behovsudskydelse – og deres succes senere i livet. Og alle børn kom vel at mærke fra nogenlunde samme middelklassebaggrund.

40 år efter forsøget vendte Walther Mischel og forskerholdet tilbage til de nu 44-årige børn, og tendensen var den samme: Den tredjedel af børnene, der ikke kunne udsætte deres lyst til at spise skumfidusen med det samme, har i dag i gennemsnit højere kropsvægt. De har øget forekomst af misbrug, de er oftere skilte fra deres partnere og har dårligere betalte job. 

Tankevækkende!

Du kan se testen HER.

Det store spørgsmål er så, hvor selvdisciplin kommer fra, og alt peger på, at miljø og opdragelse har størst betydning. Og det er sådan set meget heldigt, for det betyder, at det er noget, vi kan træne og øve os i hver eneste dag.

Flex selvdisciplins-musklen 

Målet med selvdisciplin er ikke at leve et trist og asketisk liv blottet for enhver form for nydelse.  Det handler om at fokusere sin vilje og energi mod et mål, indtil man når det. Men det er vigtigt at huske, at du ikke behøver være fuldkommen disciplineret i alt, hvad du gør. Vælg det, der er vigtigst for dig at nå i mål med – og sig pyt til det andet. Lidt ligesom med træning og restitution. Ingen kan præstere max hele tiden.

En af de mest enkle og effektive måder at træne sin selvdisciplin på er ved at lade være med at tilfredsstille unødvendige behov og impulser. Vi bliver konstant konfronteret med en uendelig strøm af fristelser (det kan være chokolade, kaffe, shopping, overspringshandlinger etc.). Ved at øve os i ikke at tilfredsstille alle de små, uvæsentlige behov træner vi vores selvdisciplin, præcis som vi kan træne vores muskler og kondition. 

Prøv for eksempel at: 

  • Nøjes med at tjekke din telefon to gange i dag (I know – helt crazy tanke!)
  • Drikke vand, når du er tørstig i stedet for kaffe
  • Gå i seng en time tidligere end normalt i en uge
  • Tage en dag helt uden sociale medier
  • Spise frugt i stedet for søde sager, når trangen melder sig. Eller overvej om du overhovedet er sulten eller bare keder dig
  • Løbe en tur, selvom du ikke gider. Hvornår har du sidst fortrudt en løbetur?
  • Når du står overfor en fristelse eller et valg, så spørg dig selv: Bringer det her mig tættere på – eller længere væk fra mit mål?

Og ja, det er små ting. Men de er med til at opbygge din indre styrke og giver et billede af, hvad der skal til for, at du kan få større bevidsthed i dit liv – og på længere sigt bedre livskvalitet.

 

Selvdisciplin versus kontrol 

I en tid hvor vi igen og igen hører, at vi skal slippe kontrollen og slappe mere af, kan det virke paradoksalt samtidig at træne sin selvdisciplin. Men faktisk er der stor forskel på at være selvdisciplineret og at være kontrolfreak.  

Selvdisciplin handler om at disciplinere sig selv til at afstå fra de små her-og-nu-fristelser for at opnå sine ypperste mål på længere sigt. Kontrol, derimod, handler om trangen til at styre alt og alle omkring sig for at skabe forudsigelighed i en ellers uforudsigelig verden. Med andre ord kan man sige, at kontrol holder os fast i mønstre, der hæmmer os – mens selvdisciplin hjælper os til at give slip på det, der ikke er så vigtigt og dermed giver os frihed til at nå i mål.

Discipline-Guru-Gobind-Singh

Kommentarer

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her