DET DER VIRKER

Sommerkylling som Mormor lavede den – bare bedre

Kylling

Jeg er normalt ikke sådan en, der svømmer hen i nostalgi ved tanken om mad-som-i-gamle-dage. Overhovedet. Med enkelte undtagelser. Som den gamle, hjemmelavede agurkesalat, som hørte sig til, når vi fik kylling i min barndoms somre. Foreningen af det sure, søde og friske…. Uhm!

Kyllingen var ofte grydestegt, hvilket ganske vist gav god smag, men også slapt og slattent skind. Hvilket jo faktisk burde forbydes, når selvsamme skind kan være smukt, gyldent og knasende lækkersprødt.

Så her fra min sommerhusferie på smukke Mols får du saftig kylling med sprødt skind med hjemmelavet agurkesalat, nye asparges og ditto kartofler.

 

Sprød kylling med sommerlækkerier

1000 gram kylling (jeg brugte lår og overlår fra De 5 Gårde)

Skal af 1 citron

2 tsk røget paprika

2 tsk havsalt

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad. Drys med citronskal, paprika og havsalt, og bag i ovnen i 45 minutter ved 200 grader.

 

Agurkesalat

1 agurk

2 dl hvid balsamico

1 dl vand

1 spsk Sukrin Gold

1 tsk Akaciehonning

1/2 tsk havsalt

1/2 tsk peber

Hæld balsamico, vand, sukrin, honning, salt og peber i en gryde, og giv det et hurtigt opkog. Skær agurken i meget tynde skiver, og vend dem i blandingen. Stil på køl i mindst en time, gerne flere.

Server kylling og agurkesalat med dampede, grønne asparges og små nye kartofler (med skrællen på, så de bevarer mere smag og spændstighed og flere vitaminer). Og evt en lille klat hvidløgssmør.

PS: Det er lige nu, så skal gå bananas i jordbær. De bliver ikke bedre end nu, og om lidt er sæsonen slut. Spis dem i salater, med fløde, i koldskål (søg opskrift her på siden), med en god økologisk vaniljeis – eller bare som de er.

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her