DET DER VIRKER

Den store rejse i løbeskojunglen

Træning, Udstyr | 30. april 2016 | Af

Vi bliver nødt til at tale om løbesko. 

Igen.

Som du måske husker, har jeg haft ret mange skader i tidens løb, og jeg havde på fornemmelsen, at det nok ville være en god idé at skifte løbestil. Jeg gav det mange forsøg selv, men det lykkedes aldrig rigtigt.

Så jeg fik hjælp fra Peter fra Løb Let. Det kan du læse mere om her.

I mange år løb jeg i Nike Lunarglide og elskede dem. Faktisk oplevede jeg at få skader, hver gang jeg prøvede noget andet. Problemet var bare, at jeg altså ikke løb helt rigtigt i dem, og det ville jeg jo gerne.

FullSizeRender

Alligevel var det med en vis skepsis, jeg satte dem på bænken, og gik over til et par ultraminimalistiske Vivo Barefoot.

Ikke bare er de grimme, jeg synes overhovedet heller ikke, de var behagelige. Der er absolut ingen støtte eller stødabsorbering, og jeg fik så ømme muskler under fødderne. Og abnormt ømme lægge.

FullSizeRender-2

Men man er jo nødt til at give den slags en chance, før man giver op. Og jeg kunne godt mærke, at jeg løb mere rigtigt i dem. Markant højere kadence, bedre landing (man kan ikke lande på hælen i sådan nogle nådesløse fætre. Ikke engang, når man bliver træt) og højere ben. Desværre gik det også ret meget langsommere end normalt, så jeg var ikke ubetinget fan.

For nu at sige det mildt.

Efter to måneder blev jeg sur og slog op med dem. Jeg syntes, de var åndssvage. Jeg løb langsomt, de var grimme – og når underlaget er bare den mindste smule vådt, får man våde fødder, fordi sålen er så tynd.

Så tog jeg et par ture i mine pæne, gode, gamle Lunarglide.

Ah!, tænkte jeg, da jeg tog dem på. Rart!

Men så begyndte jeg at løbe, og de føltes egentlig bare tunge. Og jeg kunne slet ikke mærke underlaget. Øv.

Modvilligt vendte jeg tilbage til Vivo’erne.

Man kan seriøst mærke alt i dem. Bare man lander på et blad, kan man mærke det. Hvilket kræver tilvænning, hvis man fx løber på en skovsti med småsten. En lille smule fakir-agtigt.

Så jeg begyndte at lede efter en mellemvej og fik anbefalet Brooks.

IMG_3141

Den ondehyleme heller ikke nogen pæn sko! Men pyt – hvis bare jeg blev hurtig i dem.

Det gjorde jeg ikke.

Til gengæld fik jeg frygtelig ondt i knæet. Hvilket jeg ikke har haft i tre år.

Farvel Brooks (de er til salg, hvis nogen er interesseret 😉 )

Jeg har også været omkring Puma Mobium, Nike Free og et par andre, som absolut heller ikke var nogen succes.

Og så vendte jeg tilbage til Vivo Barefoot igen-igen.

Og jeg må bare erkende, at de gener, jeg tidligere har haft i forbindelse med løb, får jeg ikke, når jeg løber i dem. Jeg får ikke ondt i ryg, hofter, knæ eller hæle efter en løbetur. Og efterhånden begynder jeg at kunne sætte lidt mere fart på. Jeg er ikke helt, hvor jeg var, før jeg skiftede sko og løbestil, men det nærmer sig. Jeg bliver ikke længere øm under fødderne og i læggene, efter jeg har vænnet mig til dem. Og jeg er fuldstændig skadesfri.  Det er alligevel noget værd.

Jeg er stadig træt af, at jeg får våde fødder, når underlaget er vådt. Og jeg kan se, at de bliver slidt ret hurtigt. Og så synes jeg faktisk, det er lidt provokerende, at en så simpel sko skal koste 11-1200 kr. Der er jo intet i dem.

Men jeg er også nødt til at erkende, at de virker for mig. Jeg løber rigtigt i dem, og jeg løber skadesfrit.

FullSizeRender

Det fik jeg bekræftet i dag.

Jeg har netop løbet Club La Santa Spring Challenge. Allerede i morges, kunne jeg se på Instagram, at startområdet var en stor mudderpøl. Og det er jo netop den slags, der slet ikke funker med barfodssko.

Derfor tog jeg mine regnvejrssko på – et par gamle Lunarglide. Og jeg havde ikke engang passeret 3 km, før jeg kunne mærke, at min hofte generede mig. Senere fulgte det ene knæ efter, og hoften blev værre og værre.

Og jeg løb piv-langsomt på en ellers næsten flad rute. Faktisk var det 10 ret trælse kilometer.

IMG_3501

Så nu bøjer jeg mig og bekender mig til de lidet kønne og ikke spor regnvejrssikre Vivo Barefoot. Faktisk må jeg nok snart have mig et nyt par i en mindre sart farve.

 

PS: Husk, at der er fri fragt på alles inde i webshoppen hele weekenden. Meget handy, hvis du stadig mangler en gave til Mors Dag næste søndag. Du ved, hun fortjener det. Knock yourself out!

fw

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her