DET DER VIRKER

Sushi med blomkålsris

Hovedretter | 27. februar 2016 | Af

 

Sushiruller med blomkålsris

Sushiruller med blomkålsris

Har du prøvet sushi med blomkålsris? Ellers har du i den grad noget at glæde dig til. Og nej, det smager slet ikke af blomkål. Bare let og friskt og vidunderligt.

Det er weekend og tid til lækker hyggemad. Og hvis der er noget, der er lækkert og hyggeligt, er det sushi. Desværre kan det også blive lidt tungt med al den hvide ris. Jeg har flere gange oplevet, at min krop er gået helt i chok over så voldsom en kulhydratbombe.

Men det er der heldigvis råd for. Og blomkål er den perfekte erstatning – til trods for at jeg normalt virkelig ikke er vild med blomkål. Det har en frisk og let smag, som går godt med fisken og de krydrede dressinger. Det ligger dejlig let i maven – og så får du et ordentligt skud grøntsager, helt uden at opdage det. Selv mine børn er begejstrede.

Sushi med blomkålsris
Serveringer 4
Skriv en anmeldelse
Print
Forberedelsestid
30 min
Forberedelsestid
30 min
Ingredienser
  1. BLOMKÅLSRIS
  2. 2 blomkålshoveder, fint raspet på råkostjern eller i foodprocessor
  3. 6 spsk sushieddike
  4. --------------------------------------
  5. GOMADRESSING
  6. 2-3 spsk riseddike
  7. 2 spsk soya sauce
  8. 2 tsk Sukrin eller Suvida
  9. 3-4 spsk sesamolie
  10. 100 g ristede sesamfrø
  11. --------------------------------------
  12. AIOLI
  13. 1 dl mayonnaise
  14. Saft af 1 citron
  15. 1 fed hvidlød
  16. 1 nip chili
  17. --------------------------------------
  18. FYLD
  19. Nori-tang
  20. Wasabi
  21. Crab sticks
  22. Rejer
  23. Tun
  24. Tyndtstrimlet rød peber
  25. Gulerod - strimlet
  26. Agurk - uden kerner
  27. Avokado i strimler
  28. Laks
  29. Evt anden fisk efter behag
Vejledning
  1. BLOMKÅLSRIS: Riv blomkålen fint på råkostjern eller i foodprocessor. Rist dem på panden i 5-7 minutter i kokosolie, og vend sushieddiken i. Stil på køl i mindst 30 minutter.
  2. GOMA-DRESSING: Rist sesamfrøene på en tør pande og kom dem i morteren. Knus dem til en grov puré i en morter. Bland riseddike, sojasauce og Suvida/Sukrin i en lille skål. Tilsæt knuste sesamfrø og sesamolie, og rør sammen. Smag til.
  3. AIOLI: Rør mayo, citronsaft, chili og hvidløg godt sammen
  4. SUSHI: Læg en tangplade på bordet eller en sushimåtte. Fordel et tyndt lag blomkålsris på tangpladen, og lad et lille stykke være fri. Og så er det tid til at være krea! Vælg nu den dressing og det fyld, du vil have i din rulle. Fx goma, rejer, agurk og avokado - og læg det i en stribe ovenpå blomkålsrisen. Rul tang og blomkålris stramt om fyldet. Og lav så den næste rulle, som fx kan indeholde tun, aioli og peberfrugt.
Noter
  1. Lad de hele ruller køle ca. 30 min i køleskabet, så hænger de bedre sammen, når du skærer dem ud. Husk at fugte knivbladet, før du skærer - så får du pænere stykker.
  2. Du finder en god instruktionsvideo til at lave flotte ruller her: https://www.youtube.com/watch?v=IGF_5QR9LI8
http://detdervirker.nu/
Reje 569

Sushi med krabbe, rejer, avokado og agurk

Tuna 569

Sushiruller med tun, avokado og rød peber

 

 

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    MilleSmille
    23. september 2015

    Wau – det ser lækkert ud. Og havde du ikke skrevet, at de var lavet med blomkålsris så havde jeg ikke gættet det. Selvom jeg aldrig selv har lavet, så får jeg helt lyst nu. Knægten på 8 er nemlig begyndt at spise sushi ??

    • Efterlad et svar

      Lene Rode
      24. september 2015

      Det smager så godt! Jeg fortalte først mine børn, at det var blomkål, efter de havde smagt og sagt “uhm!” – og så var der jo ingen vej tilbage 😉

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her