DET DER VIRKER

Turbo-burger

Hovedretter | 7. april 2014 | Af

 

Burger

Skal man gøre det, kan man lige så godt gøre det ordentligt. Sådan helt generelt med det meste i livet. Og med mad, selvfølgelig. En burger er ikke nødvendigvis slatten junkfood. Og den er heller ikke nødvendigvis hurtig, hvis man laver alt fra bunden. Til gengæld kan den være superlækker og fuld af krudt og smag. Som denne her, der indeholder både stegt ananas, rødbeder og spejlæg. Uhm!

Den er ikke det sædvanlige DET DER VIRKER grøntsagsorgie (spis evt en salat før eller til). Og bollen er ikke glutenfri (Det kan den dog blive – se opskriften). Men som sagt – når man skal gøre det, kan man lige så godt gøre det ordentligt 🙂

TURBO-BURGER

(4 personer)

BØFFER

800 gram hakket oksekød
2 spsk dijonsennep
Salt & peber

Rør farsen sammen, og form bøfferne. Steg dem på grill eller pande.

FYLD

4 skiver ananas

4 store rødbeder i tynde skriver

4 smilende spejlæg

Steg ananasskiverne i olie på en varm pande. Vend rødbedeskiverne i olivenolie, drys med salt, og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca 30 minutter.

HARISA-MAYO

1 dl god mayonnaise

2 spsk harisa

1/2 tsk spidskommen

Salt & peber

RUGBOLLER

25 gram smeltet smør

2 dl vand

25 gram gær

1/2 tsk havsalt

2 dl rugmel

4 dl fuldkornshvedemel

Hæld det smeltede smør i vandet, og rør gæren i. Tilsæt salt og mel, og ælt dejen godt. Form fire boller, og lad dem hæve 15-30 minutter under et viskestykke. Bag ca 18 minutter ved 200 grader.

Og byg så din burger!

 

Hvis du vil have glutenfri boller, så prøv dem HER – de er superlækre!

Synes du, opskriften er lidt utraditionel for DET DER VIRKER? Så har du ret. Der har været en gæstekok inde over. En gæstekok, som jeg tilfældigvis er gift med, og som syntes, vi trængte til lidt variation. Enjoy!

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her