DET DER VIRKER

Ugens superfood: Quinoa

Sundhed | 8. juni 2013 | Af

 

quinoa

Inkaerne kaldte quinoa for “Moderkornet” og betragtede det som helligt. I dag kaldes det både for “superfood” og “fremtidens superkorn”.
Men faktisk er Quinoa ikke en kornsort – selvom den meget fint kan bruges som sådan. Fx i bagværk, i grød og som erstatning for ris.
Quinoa adskiller sig fra de traditionelle kornsorter ved at have et meget højt proteinindhold og en helt unik aminosyrebalance.
Protein-indholdet i quinoa kan være op til 22%, afhængig af sorten. Til sammenligning indeholder hirse og brune ris ca. 10%.
Quinoa er rig på B-vitaminer, Evitamin og jern og indeholder faktisk mere calcium pr. 100 g end mælk. Andre mineraler som kalium, zink, magnesium, kobber og mangan er også rigt repræsenteret i quinoa.
Derudover er fedtindholdet lavt og primært baseret på omega-3. Og så er quinoa oven i købet glutenfri.

Sådan bruger du quinoa
Quinoa indeholder ligesom hirse og flere forskellige bønner en del saponin – et sæbestof, der kan være skadeligt og giver en meget bitter smag i frøene – og det er derfor vigtigt, at man skyller den grundigt inden kogning eller videre tilberedning.
 Efter at quinoaen er skyllet, skal den koge  10-12 min med dobbelt så meget vand og en smule salt. Si vandet fra, og køl quinoaen ned ved at skylle den i koldt vand.
Quinoa fås også som flager, der er lette at bruge som fx mel-erstatning.

Sådan får du mere quinoa i dit liv

  • Spis i stedet for fx ris og pasta
  • Vend det i salater
  • Rør det i fars – fx frikadeller
  • Brug det i bagværk – især flagerne er gode som melerstatning
  • Lækkert i bl.a kager, proteinbarer og kerneknækbrød

Kommentarer

  1. Efterlad et svar

    Rud Friborg
    9. juni 2013

    Kære Lene

    Tak for dine inspirerende opskrifter:-)

    En af de ting, jeg har prøvet, er at bruge HUSK i madlavningen. Jeg har på hospitalet fået anbefalet at indtage HUSK, så at komme det i maden lød super. Husk opslemmet i vand er ikke just lækkert.

    Resultaterne var ikke så vellykkede. I går fandt jeg ud af, at der er de hele loppefrøslakke i HUSK og pulveriserede i FiberHusk. Er det mon ikke FiberHUSK, du bruger?

    kh

    Rudi

    Date: Sat, 8 Jun 2013 18:50:17 +0000
    To: rud_friborg@hotmail.com

  2. Efterlad et svar

    jette
    9. juni 2013

    hvor forhandles det ? og er det et andet navn for husk ?

  3. Efterlad et svar

    Anne
    13. februar 2015

    Hej, saa din Chokolade/Quinoa-lagkage paa en Pinterest side, men linket virker ikke längere, ej heller de ovenstaaende link og den er ikke i oversigten over dine opskrifter, har du et aktuelt link til opskriften? TAK!

  1. Chokolade/quinoa-muffins | Chocolate & Spinach - […] Som den vakse læser nok har bemærket, er jeg blevet meget vild med quinoa. Jeg bruger det i proteinbarer…

Skriv en kommentar

Du kan anvende disse HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Trænger din arbejdsplads eller forening til sund motivation og inspiration?

  • Simpel sundhed, der virker
  • Hør mere om mine foredrag eller book nu
  • Din emailadresse bliver naturligvis ikke delt med andre

Få et tilbud her